|
På et tidspunkt kom en af mine tidligere arbejdskollega og spurgte om jeg var interesseret i noget gammel bindingsværk. Han havde noget til overs fra renovering af hans gamle gård. Jeg var noget betænkelig, da jeg gik i gang med det første stykke. Min daværende drejebænk var spændt op på et simple træbord. Det er næsten umuligt at opnå den mindste form for balance i de uregelmæssige stykker bindingsværk. Dette medførte at min drejebænk stod og hoppede. Min nuværende drejebænk er boltet på et svejset jernstativ – som er boltet fast til betongulvet.
Bindingsværk er ofte lavet i egetræ – som er en forholdsvis hård træsort – når det så samtidig har fået lov til at tørre i over 100 år, er det blevet ekstra hårdt. Samtidig er der ofte rester af søm og andre metalgenstande i træet, samt rester af mørtel. Alt dette medføre et stort slidtage af mit værktøj.
Så vidt det er muligt prøver jeg at bevare det spændende i træet. Dette kunne f.eks. være det frønnede vejrbidte overflade, tømmer mærker eller rester af f.eks. søm og hængsler osv.
Det gamle bindingsværk har en meget dyb varm brun farve, dette skyldes garvesyren i egetræet. Træets glød kommer rigtig frem når det bliver behandlet med linolie.
Når jeg er færdig med at dreje f.eks. en lampe er jeg ofte nødt til at børste overfladen med en roterende stålbørste – for ellers vil lampen miste noget sit rustikke udsende.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
