Trædatering.

Hvis man står med et gammelt stykke egetræ, og godt kunne tænke sig at vide hvornår det er fra. Ja så er muligheden for dette tilstede. Man kan kontakte Skalk (linket finder du på link siden).

Hvis man har et almindeligt gammelt stykke egetræ, så vil denne tidsdatering koste et mindre beløb. Men hvis man er i besiddelse af moseeg, så vil datering være gratis - da den vil være med til at udbygge denne kronologiske tidsrække. Det stykke egetræ man ønsker at få dateret skal være nogenlunde knastfrie og med så mange årringe som muligt. Jeg vil anbefale at man kontakte Skalk før indsendelse af træ til dem.

Skalk har været behjælpelig med følgende skrivelse, som kort fortælle om trædateringen.

Det er kendt, at man ved at tælle årringene i en træstub kan bestemme det fældede træs alder, men det er ikke det eneste, disse ringe kan fortælle. Tykkelsen af en ring afhænger hovedsagelig af vejrliget og veksler derfor fra år til år. I et år, hvor vejret er vækstfremmende, afsættes en tyk ring, i et andet, hvor det modsatte er tilfældet, en tynd – tilsammen danner ringene et mønster, der mere eller mindre tydeligt gentager sig i træer, der har vokset samtidigt inden for samme klimaområde. Træer, der ikke er nøjagtigt samtidige, men tidsmæssigt overlapper hinanden, får overlappende ringmønstre, og med dem kan man danne kæder, der forlænger mønstret langt tilbage i tiden. Træ fra gamle bygninger og lignende konstruktioner samt mosefundet træ tages til hjælp ved denne proces, der i praksis foregår ved, at man måler hver enkelt årrings tykkelse og sammenkæder de derved opståede talserier til en enkelt ”grundrække”. Et træstykke af ukendt alder kan derefter dateres. Man finder det sted i grundrækken, hvor mønstret passer ind.